I Syddjurs Kommune har de valgt at fjerne klippekortsordningen for budgettet i 2021, og dette kommer til at gå udover de ældres frihedsbestemmelse.

Af Bolette Rud Halkjær

Med et mindre flertal blev det bestemt i byrådet tidligere i oktober, at klippekortsordningen fratages ældre på plejecentre i Syddjurs Kommune. Jan Fischer fra Socialdemokratiet og formand af social, sundhed og ældreområdet forklarer, at de manglede penge i kassen og der skulle bruges penge på flere varme hænder i ældreplejen.

Jeg gør det ikke af lyst, jeg gør det af nød, og derfor har vi så taget den beslutning, at uanset hvad vi gør, så gør det ondt, men vi valgte at gøre det på den måde, vi har gjort.

Jan Fischer

Klippekortsordningen giver den ældre mulighed for en ekstra halv times hjælp om ugen til, hvad den ældre skulle mangle. Dette kunne være et ekstra bad, en tur på kirkegården eller en tur til frisøren. Men dette kan de ældre på plejecentrene i Syddjurs Kommune nu se frem til at miste, når vi går ind i det nye år.

En af dem der ønskede et flertal for at beholde klippekortsordningen, var Marianne fra Venstre, som mener at fratage de ældre klippekortsordningen også er en fratagelse af de ældres frihedsbestemmelse.

Marianne Kirkegaard er ikke den eneste som gerne ville beholde klippekortsordningen. Elsa Brannebjerg, formand for Ældrerådet, ærgrer sig også over denne beslutning, og har sammen med Ældrerådet også indsendt høringssvar til byrådet om, at de er meget utilfredse om denne beslutning, da det går ud over den enkelte borgers behov.

Jan Fischer ser ikke den ekstra hjælp fra klippekortsordningen som en del af plejen, men mener, at både en lovpligtige pleje og det sociale er lige vigtigt. “Jeg gør det ikke af lyst, jeg gør det af nød, og derfor har vi så taget den beslutning, at uanset hvad vi gør, så gør det ondt, men vi valgte at gøre det på den måde, vi har gjort”, forklarer Jan Fischer.

Klippekortsordningen er sparet væk, og der er indsat 4 millioner kroner ekstra til ældreområdet, som Jan Fischer forklarer, skal bruges til flere ansatte til at overholde den lovpligtige pleje, og derved flere varme hænder til kommunes ældre.

Marianne Kirkegaard har sammen men Venstre en løsning, nemlig at afsætte 7 millioner kroner ekstra til ældreplejen. Med de 7 millioner vil der både komme ekstra varme hænder, men også kommunal selvbestemmelsesret i form af at bevare klippekortsordning.

Se her, hvor Marianne mener pengene kan hentes fra:

Mathias Skov har været dyrepasser hos Danmarks Akvarie siden juli 2012, og har med snart otte års erfaring har Mathias’ arbejdsplads både skiftet navn, lokation og flere dyr er kommet til.

Af Bolette Rud Halkjær

Havodderne er i gang med dagens træning, og det er dyrepasser Mathias Skov, der har fløjten i munden. Man kan næsten ikke høre det, men gennem fløjten udskiller der sig en svag lyd.

Træningen er en del af havoddernes hverdag, hvor de bliver aktiveret og lærer kommandoer ved hjælp af belønninger.

“Det er vigtigt at skabe en positiv relation mellem dyrepasser og dyr, og derfor skal dyrene ikke ud i noget, som de ikke har lyst til,” siger Mathias Skov.

Mojoe er én ud af fire havoddere, som har bopæl på Den Blå Planet. Mojoe er en kløgtig havodder, hvor Mathias kan få ham til at udføre op til 60 kommandoer.

Fra dreng til dyrepasser

Mathias Skov har altid været interreseret i dyr, og han har siden barns ben haft kæledyr i hjemmet – nogle mere eksotiske end andre.

I dag kan han kalde sig dyrepasser, og Mathias har været en del teamet som dyrepasser bag Den Blå Planet siden Dronning Margrethe og Prins Henrik indviede udstillingsakvariet den 21. marts 2013.

Han var også ansat hos dem inden det, da det hed Danmarks Akvarie og havde sin beliggenhed ved Charlottenlund Slot.

17.000 nye beboere

Danmarks Akvarie åbnede tilbage i 1939 og nåede en kapacitet på over 3.000 fisk og vanddyr, inden de rykkede teltpløkkerne op og flyttede længere mod syd i 2012. Siden da er der tale om nye størrelsesforhold.

I dag kan Mathias Skov og sine øvrige medarbejdere boltre sig på 12.000 kvadratmeter, hvor de skal passe 18.139 dyr fordelt på 705 arter, ifølge Den Blå Planets egne tal. De skal holde styr på 53 akvarier fyldt med i alt syv millioner liter vand.

Det største akvarie er Oceantanken med 4,1 millioner liter vand, hvor akvariets største fisk også hører til: nemlig hammerhajen, der bliver over 3 meter lang.

Sultne hammerhajer

Mathias’ walkie giver lyd fra sig. Der er fra én af de andre dyrepassere, der fortæller, at nu er det tid til at give hajerne mad. Der er laks på menuen.

Med signal af lys og forskellige farvede bolde ved vandoverfladen deler hajarterne sig op i bassinet. Hunhammerhajerne troner sin vej gennem vandet for at få fat i laksestykkerne.

Mathias deler entusiastisk sin viden om alle dyrene, mens en af hammerhajerne sprøjter med halefinnen i vandet.

“Pas på du ikke vælter i”, siger han med et grin, da fodringen er overstået, og går hen for at hilse på havskildpadden Gaia.

Helt tæt på dyrene

Det er det ikke uvant for Mathias, at have gæster med bag kulisserne.

Man tilkøbe sig ”bag om facaden” oplevelser heriblandt en guidet tur, fodre havoddere, møde Danmarks havskildpadde Gaia, og du kan også dykke med hajer i den store oceantank.

Her får man mulighed for at give gæsterne et større indblik i arbejdet som dyrepasser og er med til at skabe en større fascination og viden for gæsterne – dette er også Den Blå Planets ønske at videregive viden.

Et nøje øje

Ved hjælp af den tætte fodring af dyrene, kan Mathias og de andre dyrepassere holde øje med dyrenes ve og vel.

De kan også bruge den individuelle fodring til at give dyrene medicin via maden, så de ikke skal tage drastiske metoder i brug, som stresser dyret.

Det er også her træningen af havoddere spiller en større rolle. Den tætte kontakt i hverdagen giver et godt grundlag for ikke at stresse dyret mere end højst nødvendigt, hvis de en dag skal dyrelægebehandling.

Sild der prutter

Til frokost mødes dyrepasserne i personalerummet og deler ud om deres opdateringer omkring dyrerne.

Her uddeler Mathias også sin viden ud til de andre dyrepassere, hvor der bliver spurgt til finurlig viden til dyr og Mathias svarer “Sild de kommunikerer med hinanden ved at prutte”, der bliver mødt med grin fra de øvrige dyrepassere.

Et truet akvarie

Den Blå Planet kan risikere at skulle dreje nøglen om, grundet den manglende indtægt under coronanedlukningen.

10.000 donationer har givet dem godt to millioner på 4 dage og derved et håb om Den Blå Planets kan leve videre, og for Mathias’ arbejde stadig har en fremtidsudsigt.

Af Bolette Rud Halkjær

Tolv kilometer syd for Aarhus ved grænsen mellem storbylivet og landet, gemmer der sig en lille landsby i en landsby, det er bofællesskabet ”Sol og Vind” i byen Beder. Der er et bofællesskab udover det sædvanlige.

”Man går bare ind til hinanden” fortæller Mathias Børsting Hofman, der er tidligere beboer hos bofællesskabet Sol og Vind. Han fløj fra reden for to år siden, men hans forældre og lillesøster har stadig bopæl i Beder. Hans forældre tog beslutningen om at flytte dertil, da han var otte år gammel, for at blive en del af fællesskabet. Inden de flyttede dertil, var det et besøg der vakte deres interesse, ”De så en familie ligge i en hængekøje kvart i seks om aftenen, og de tænkte det var fantastisk, at de kunne det, for det var der min mor plejede at lave mad”.

FRA TRE KVINDER TIL TEGNEBORDET

Ideen omkring et bofællesskab startede tilbage i 1976 af tre kvindelige lægestuderende. Sammen med en arkitekt udarbejdede de en lokalplan, og byggeriet slog sine første spadestik i marts 1980. Bofællesskabet ”Sol og Vind” blev indviet d. 21. september 1981. Det består af 27 huse på 85-150 kvadratmeter, der enten har egen grund eller deler med en anden husstand. Her bor ca. 90 voksne og børn, der frit kan boltre sig på de ca. 21.000 kvadratmeter, som bofællesskabet har til rådighed. De udendørs fællesarealer vægtes højt- Her kan du spille petanque, hoppe på trampolin, spille fodbold, lave snobrød over bål – listen er lang.

”Der er altså en bred vifte derude. Der er en plads til alle tankegang”

Mathias Børsting Hofman

VÆK MED FORDOMMENE

Ryger vi hash dagen lang? Kan de fleste spille guitar? Og synger vi udelukkende sange fra hippie-70’erne? ”Nej!” er svaret. Sol og Vind vil gerne dræbe myterne omkring et bofællesskab. Det er ikke et hippiesamfund, der udelukkende lever på kærlighed og kildevand. De lever heller ikke af veganerkost. Der bliver både serveret kød og fisk til deres fællesspisning. Selvom der er et solcelleanlæg, og at der mest er økologisk mad, der bliver serveret, er der også nogle af bofællesskabets beboer, der kører i benzinslugende store biler. Diversiteten er stor blandt beboerne, her er både børnefamilier med store og små børn, enlige, pensionister og homoseksuelle.

SAMLINGSPUNKT UNDER ET TAG

”Uden fælleshus – intet bofællesskab” bliver der skrevet på deres hjemmeside. I midten af beboelsesgrunden er det ca. 600 kvadratmeter store hus, der lægger rammerne til beboernes samlepunkt. Her foregår den daglige fællesspisning, hvor der er plads til 90-100 spisende. Her kan du helt frivilligt spise med hver aften. Med dette kan man spare tid med madlavningen og få mere tid til familien. Mathias fortæller, at man ikke vidste, hvem man kom til at sidde ved siden af til fællesspisningen. Dette føler han, at han kan tage med videre. ”Det har givet mig noget, at kunne snakke med alle mennesker. Du har jo en nabo, du skal forholde sig til på den ene eller anden måde. Det synes jeg, at der har været en kæmpe gave, mener jeg selv”

FÆLLES OM FLERE TING

Børneopdragelse er ofte noget, man ikke blander sig i, men hos Sol og Vind har de en anden opfattelse. Børnene leger nemlig på kryds og tværs, og her kender forældrene også hinanden rigtig godt. ”Man deles om nogle af de tunge opgaver som forældre” forklarer Mathias. Her er det specielt aftensmaden, men også med at følge de mindre børn til og fra skole. Forældrene i Sol og Vind er rimeligt enige om, hvordan børnene skal opdrages, og der sættes ikke nogen spørgsmålstegn ved, at andre forældre griber ind, og fortæller, hvordan børnene skal opføre sig. Her er de hinandens sparringspartnere, man kan henvende sig til, hvis man mangler hjælp eller er tvivl om noget. De skaber et bedre fællesskab med faste aktiviteter og arrangementer. Der afholdes fastelavn, Sankt Hans, open air biograf, kanotur, julefrokost og mange flere, der er med til at styrke fællesskabet og interessen i hinanden.

TILBAGE TIL BEDER

For at blive en del af bofællesskabet, kan man skrive sig op på en interesseliste, der giver besked om når, der kommer ledige boliger. Husene er ejerboliger, og man skal ikke igennem et udvælgelsespanel fra bofællesskabets beboere. Boligerne kan derfor sælges direkte fra sælger til køber.  Men vil man så flytte tilbage, når man har brugt mange af sine ungdomsår i Sol og Vind og selv stifte familie? Her hersker ingen tvivl hos Mathias, ”Det har jeg en klar ide om, at jeg gerne vil. Det siger jeg altid til dem derude”.

Af Bolette Rud Halkjær

Alderdom er noget vi alle forhåbentlig kommer i møde, men hvad vil du bruge tiden på, når du går på pension eller efterløn? 42 ældre fra Aarhus har svaret – bowling!

Det er ikke kun kuglerne der triller afsted, når medlemmerne fra Club 90 tropper op til bowlingtimen. Der slås nemlig gnister både inden- og udenfor banen. Highfives, højt humør og grin spredes hver tirsdag og torsdag formiddag i Bowl n’ Fun bowlingcenter i Viby, Aarhus. Klubbens aldersstrækning går helt fra de 60+ til de godt 90 år. Her kan du møde op helt uerfaren eller som Gunnar Tingleff på 74, der sidst var med til EM i 2013, der bruger Club 90 som ekstra træningstid ved siden af konkurrencer.

”Jeg gik på pension for fem år siden, skulle jeg finde på et eller andet, i stedet for at gå derhjemme. Så faldt jeg tilfældigvis over denne her klub og så er der et dejligt socialt samvær mellem dem alle sammen”

Birger Secher, pensionist

Et beskedent kontingent

I Danmark findes der over 1 million ældre, hvor 42 af dem er medlem ad Club 90. Club 90 er en bowlingklub, der mødes hver tirsdag og torsdag i Bowl n’ Fun. Klubben startede i 1990, derved navnet Club 90, har haft næsten 100 medlemmer, men dog er de seneste medlemstal faldet. ”Vi er lidt trætte af, når der forsvinder en fra holdet” fortæller Henrik Laursen, der er formand for Club 90. Dette kan både være dårligt helbred, flytning eller nogle tilfælde dødsfald. For at være medlem skal du betale, hvad de selv kalder det, et beskedent kontingent på 300 kroner, og derefter koster det 55 kroner pr. time til træning. Her får du fuld valuta for pengene, da de kun spiller 2 personer pr. bane, så du får den bedste udnyttelse af den betalte time.

Ikke kun for sjov

Klubben er også i samarbejde med andre seniorbowlingklubber nemlig Viborg, Silkeborg, Odder, Hadsten, Ikast og Horsens, hvor de mødes til nogle venskabelige turneringer. Den såkaldte trekantsturnering der bliver afholdt 2 gange om året mod Horsens og Odder, hvor de skal stille med de bedste 8 damer og 8 herrer. Her skal de kæmpe om, at få indgraveret deres navne i pokalen. Der afholdes også interne turneringer, hvor der er en flaske rødvin på højkant.  

Mere end bare bowling

Sammenholdet udenfor banen er også en afgørende faktor. Efter de er færdige med bowle, sætter de fleste sig og får en snak over en øl. Her kan de både få vendt dagens spil, der ikke altid går som planlagt, og hvordan det ellers står til. Til oktober holder klubben 30-års jubilæum, og alle er inviteret til fest. Arrangementet er ikke helt sat på plads, men til deres 25-års jubilæum blev festen afholdt ved Klostercafeen i Aarhus C, , og det var en god fest fortæller formanden Henrik Laursen.

Henrik og resten af Club 90s medlemmer er ikke i tvivl om spørgsmålet omkring om de vil have flere medlemmer. De tager imod dem med åbne arme og Henrik fortæller selv ”Vi vil meget gerne have nogle flere medlemmer”