Mathias Skov har været dyrepasser hos Danmarks Akvarie siden juli 2012, og har med snart otte års erfaring har Mathias’ arbejdsplads både skiftet navn, lokation og flere dyr er kommet til.

Af Bolette Rud Halkjær

Havodderne er i gang med dagens træning, og det er dyrepasser Mathias Skov, der har fløjten i munden. Man kan næsten ikke høre det, men gennem fløjten udskiller der sig en svag lyd.

Træningen er en del af havoddernes hverdag, hvor de bliver aktiveret og lærer kommandoer ved hjælp af belønninger.

“Det er vigtigt at skabe en positiv relation mellem dyrepasser og dyr, og derfor skal dyrene ikke ud i noget, som de ikke har lyst til,” siger Mathias Skov.

Mojoe er én ud af fire havoddere, som har bopæl på Den Blå Planet. Mojoe er en kløgtig havodder, hvor Mathias kan få ham til at udføre op til 60 kommandoer.

Fra dreng til dyrepasser

Mathias Skov har altid været interreseret i dyr, og han har siden barns ben haft kæledyr i hjemmet – nogle mere eksotiske end andre.

I dag kan han kalde sig dyrepasser, og Mathias har været en del teamet som dyrepasser bag Den Blå Planet siden Dronning Margrethe og Prins Henrik indviede udstillingsakvariet den 21. marts 2013.

Han var også ansat hos dem inden det, da det hed Danmarks Akvarie og havde sin beliggenhed ved Charlottenlund Slot.

17.000 nye beboere

Danmarks Akvarie åbnede tilbage i 1939 og nåede en kapacitet på over 3.000 fisk og vanddyr, inden de rykkede teltpløkkerne op og flyttede længere mod syd i 2012. Siden da er der tale om nye størrelsesforhold.

I dag kan Mathias Skov og sine øvrige medarbejdere boltre sig på 12.000 kvadratmeter, hvor de skal passe 18.139 dyr fordelt på 705 arter, ifølge Den Blå Planets egne tal. De skal holde styr på 53 akvarier fyldt med i alt syv millioner liter vand.

Det største akvarie er Oceantanken med 4,1 millioner liter vand, hvor akvariets største fisk også hører til: nemlig hammerhajen, der bliver over 3 meter lang.

Sultne hammerhajer

Mathias’ walkie giver lyd fra sig. Der er fra én af de andre dyrepassere, der fortæller, at nu er det tid til at give hajerne mad. Der er laks på menuen.

Med signal af lys og forskellige farvede bolde ved vandoverfladen deler hajarterne sig op i bassinet. Hunhammerhajerne troner sin vej gennem vandet for at få fat i laksestykkerne.

Mathias deler entusiastisk sin viden om alle dyrene, mens en af hammerhajerne sprøjter med halefinnen i vandet.

“Pas på du ikke vælter i”, siger han med et grin, da fodringen er overstået, og går hen for at hilse på havskildpadden Gaia.

Helt tæt på dyrene

Det er det ikke uvant for Mathias, at have gæster med bag kulisserne.

Man tilkøbe sig ”bag om facaden” oplevelser heriblandt en guidet tur, fodre havoddere, møde Danmarks havskildpadde Gaia, og du kan også dykke med hajer i den store oceantank.

Her får man mulighed for at give gæsterne et større indblik i arbejdet som dyrepasser og er med til at skabe en større fascination og viden for gæsterne – dette er også Den Blå Planets ønske at videregive viden.

Et nøje øje

Ved hjælp af den tætte fodring af dyrene, kan Mathias og de andre dyrepassere holde øje med dyrenes ve og vel.

De kan også bruge den individuelle fodring til at give dyrene medicin via maden, så de ikke skal tage drastiske metoder i brug, som stresser dyret.

Det er også her træningen af havoddere spiller en større rolle. Den tætte kontakt i hverdagen giver et godt grundlag for ikke at stresse dyret mere end højst nødvendigt, hvis de en dag skal dyrelægebehandling.

Sild der prutter

Til frokost mødes dyrepasserne i personalerummet og deler ud om deres opdateringer omkring dyrerne.

Her uddeler Mathias også sin viden ud til de andre dyrepassere, hvor der bliver spurgt til finurlig viden til dyr og Mathias svarer “Sild de kommunikerer med hinanden ved at prutte”, der bliver mødt med grin fra de øvrige dyrepassere.

Et truet akvarie

Den Blå Planet kan risikere at skulle dreje nøglen om, grundet den manglende indtægt under coronanedlukningen.

10.000 donationer har givet dem godt to millioner på 4 dage og derved et håb om Den Blå Planets kan leve videre, og for Mathias’ arbejde stadig har en fremtidsudsigt.