I Syddjurs Kommune har de valgt at fjerne klippekortsordningen for budgettet i 2021, og dette kommer til at gå udover de ældres frihedsbestemmelse.
Af Bolette Rud Halkjær
Med et mindre flertal blev det bestemt i byrådet tidligere i oktober, at klippekortsordningen fratages ældre på plejecentre i Syddjurs Kommune. Jan Fischer fra Socialdemokratiet og formand af social, sundhed og ældreområdet forklarer, at de manglede penge i kassen og der skulle bruges penge på flere varme hænder i ældreplejen.
Jeg gør det ikke af lyst, jeg gør det af nød, og derfor har vi så taget den beslutning, at uanset hvad vi gør, så gør det ondt, men vi valgte at gøre det på den måde, vi har gjort.
Jan Fischer
Klippekortsordningen giver den ældre mulighed for en ekstra halv times hjælp om ugen til, hvad den ældre skulle mangle. Dette kunne være et ekstra bad, en tur på kirkegården eller en tur til frisøren. Men dette kan de ældre på plejecentrene i Syddjurs Kommune nu se frem til at miste, når vi går ind i det nye år.
En af dem der ønskede et flertal for at beholde klippekortsordningen, var Marianne fra Venstre, som mener at fratage de ældre klippekortsordningen også er en fratagelse af de ældres frihedsbestemmelse.
Marianne Kirkegaard er ikke den eneste som gerne ville beholde klippekortsordningen. Elsa Brannebjerg, formand for Ældrerådet, ærgrer sig også over denne beslutning, og har sammen med Ældrerådet også indsendt høringssvar til byrådet om, at de er meget utilfredse om denne beslutning, da det går ud over den enkelte borgers behov.
Jan Fischer ser ikke den ekstra hjælp fra klippekortsordningen som en del af plejen, men mener, at både en lovpligtige pleje og det sociale er lige vigtigt. “Jeg gør det ikke af lyst, jeg gør det af nød, og derfor har vi så taget den beslutning, at uanset hvad vi gør, så gør det ondt, men vi valgte at gøre det på den måde, vi har gjort”, forklarer Jan Fischer.
Klippekortsordningen er sparet væk, og der er indsat 4 millioner kroner ekstra til ældreområdet, som Jan Fischer forklarer, skal bruges til flere ansatte til at overholde den lovpligtige pleje, og derved flere varme hænder til kommunes ældre.
Marianne Kirkegaard har sammen men Venstre en løsning, nemlig at afsætte 7 millioner kroner ekstra til ældreplejen. Med de 7 millioner vil der både komme ekstra varme hænder, men også kommunal selvbestemmelsesret i form af at bevare klippekortsordning.
Se her, hvor Marianne mener pengene kan hentes fra: